Ørred bagt med krydret brødkrumme

Ørred bagt med krydret brødkrumme


Opskriften er til 4 personer



Ingredienser:

Kartoffelfad med mandeldressing:
1 kg nye kartofler
500 g cherrytomater
3 spsk olivenolie
saft af 1 citron
2 fed hvidløg
10 smuttede mandler
½ bundt persille
1 tsk salt
peber
1 bundt forårsløg
Ørred med krydret brødkrumme:
1 skive hvedebrød
½ bundt persille
1 tsk revet skal af en usprøjtet citron
½ tsk korianderfrø
½ tsk salt
peber
450-500 g ørredfilet
2 tsk olivenolie

Tilbehør: Godt brød


Fremgangsmåde

Kartoffelfad med mandeldressing:
•Tænd ovnen på 225 grader.
•Skur eller skrab kartoflerne, og halvér dem. Halvér tomaterne. Læg kartofler og tomater mellem hinanden i et ildfast fad smurt med lidt olie.
•Blend olivenolie, citronsaft, hvidløg, mandler, persille, salt og peber til en ensartet dressing. Fordel dressingen over kartofler og tomater.
•Dæk fadet med stanniol, og bag i ovnen i 40 min.
•Snit forårsløgene, og drys over kartoflerne.
Ørred med krydret brødkrumme:
•Blend hvedebrød, persille, citronskal, korianderfrø, salt og peber i en foodprocessor eller minihakker, til det bliver til en helt jævn lysegrøn brødkrumme.
•Skær ørredfileten i 4 stykker og læg dem i et ildfast fad med bagepapir. Drys brødkrummen over fiskestykkerne i et jævnt lag, og dryp med olie.
•Bag fisken i ovnen ved 225 grader i 13 min.
Servér fisk og kartoffelfad med godt brød.
Tip: I stedet for ørred kan du anvende laks.
Energi:
Pr. person:
3000 kJ (710 kcal)
Protein: 21%
Kulhydrat: 49%
Fedt: 30% (23 g)
Venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk