Varmrøget ørred med marinerede østershatte

Varmrøget ørred med marinerede østershatte


Ingredienser:

500 g varmrøget ørred
1 lille bundt bredbladet persille
500 g østershatte
4 tsk olivenolie
2 spsk balsamico
1 fed hvidløg
1 rødsalat
Tilbehør:
Godt brød


Fremgangsmåde

•Riv eller skær østershattene i mindre stykker.
•Steg østershattene i 2 tsk olie på en stor pande, til de er gyldne og sprøde.
•Pluk bladene af persillen, og hak hvidløget fint.
•Pluk salaten i grove stykker.
•Rør balsamico og 2 tsk olivenolie sammen til en dressing i bunden af en stor skål.
• Vend østershatte, persille, hvidløg og salat grundigt sammen med dressingen, og smag til med salt og peber.
•Træk skindet af ørreden, og fjern så mange ben som muligt.
Servér den varmrøgede ørred med østershattesalaten og brød.
Tip: I stedet for ørred kan du bruge laks. Østershatte kan erstattes af alle andre typer svampe efter tilgang og årstid.
Energi:
Pr. person:
2300 kJ (550 kcal)
Protein: 26%
Kulhydrat: 45%
Fedt: 29% (18 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk